Søgning

 

Nyhedsbrev

Modtag nyhedsbrev fra Kunstportal Fyn.  
 
Bookmark and Share

Kunstportal Fyns  første " Ud til Kunsten " arrangement bød på gode kunstneriske oplevelser for alle 50 deltagere.
Vi havde udvalgt 3 kendte kunstnere,der hver arbejder med deres specielle kunstgenre - men har humor og fantasi til fælles :
Simon Maltha ( keramisk skulptur ),Keld Moseholm ( skulptur ) og Sonia Brandes ( papirklip ). De tog alle veloplagte mod det store rykind. -  Se billedkavalkade fra turen


Dagens program :

9.45       Afgang fra Odense / Dannebrosgade

10.15     Opsamling i Ringe / Torvet

Undervejs i bussen vil vi fortælle om de kunstnere, som vi skal besøge. Når vi kommer til Faaborg, serverer vi kaffe.

11.00     Besøg hos Simon Maltha  
Simon Maltha bor og arbejder i et smukt beliggende landhus i Katterød udenfor Faaborg. Her er det  hyggelige atelier/showroom fyldt med hans sjove og fantasifulde keramiske skulpturer i alle størrelser. Simon Maltha er desuden en flittig udstiller i de fynske gallerier. Senest med en separatudstilling i Keramikgalleriet  i Odense.

12.00     Frokost " Det Hvide Pakhus ",  Faaborg
Vi bestiller bord til en let frokost. Sted udmeldes senere, men man kan også vælge selv at tage en madpakke med.


14.00     Rundvisning i Keld Moseholms skulpturpark
Rundvisningen tager ca 1. time, og der vil være rig lejlighed til at få et indblik i Moseholms skulpturverden - lige fra de naturalistiske familieportrætter til hans karakteristiske, små  mænd. Moseholm har netop sammen med slægtningen Anders Moseholm haft en spændende, retrospektiv udstilling på Johannes Larsen Museet.

16.00     Besøg hos Sonia Brandes.
Vi starter i Sonia Brandes hjem nær Brobyværk, hvor hun fremstiller sine fantastiske papirklip. Hun vil fortælle om sit arbejde. Der vil være mulighed for at købe kunstnerens illustrede bøger og kort.Sonia Brandes er pt aktuel med en udstilling i H C Andersens Hus.
Hvis der er tid - og det er praktisk muligt -  vil vi til sidst besøge Sdr. Broby Kirke, hvor Sonia Brandes har lavet altertavlen  " Den gode hyrde"  .

Derefter går turen atter mod Ringe og Odense.